Hver tirsdag kan du få en tre-retters menu inklusiv to hjemmebryggede fadøl til bare 250 kroner hos restauranten Bryggeriet Flakhaven.
Takker du aldrig nej til god mad til en god pris? Så er det værd at holde øje med restauranten Bryggeriet Flakhaven på Flakhaven 2 i Odense.
Hver tirsdag kan du som noget nyt nemlig få en tre-retters menu og skylle den ned med to af restaurantens hjemmebryggede fadøl til blot 250 kroner, hvis du bestiller bord inden klokken 14 samme dag.
Vil du afsted allerede i aften den 13. marts, kan du glæde dig til en menu, der består af consomme og kammusling til forret, en hovedret med kalvekød, pastinak, kartoffel, jordskokke og sauce, og til sidst den franske æblekage tarte tatin til dessert.
Du kan læse mere om, hvordan du sikrer dig et bord hos Bryggeriet Flakhaven om tirsdagen her.