I en afstemning har Smag Odenses læsere stemt om, hvor man kan finde byens bedste iskaffe.
Der findes næppe noget bedre end en kold iskaffe på en varm sommerdag! Det er der efterhånden mange caféer og kaffebarer, der har fundet ud af – men hvilken en af dem skal du besøge, hvis du er på jagt efter byens bedste version?
Spørger du Smag Odenses læsere, skal du tage til Café Chino i Brandts Passage 6-8. I en afstemning lavet af Smag Odense, hvor knap 200 læsere var inde og stemme på deres favorit-iskaffe, er det nemlig her, du finder Odenses bedste iskaffe.
“Det er vi glade for! Det er rart at vide, at vi gør noget godt,” fortæller indehaver af Café Chino Emrah Bektas.
Den cremede iskaffe
Iskaffen, du får serveret hos Café Chino, er lavet med et espressoshot, vaniljemælk og knust is, som bliver blendet sammen, og det giver iskaffen en cremet smag.
Derudover bliver der fulgt en opskrift nøje, når den kolde kaffe skal laves, og det er ifølge Emrah Bektas måske nøglen til den populære drik.
“Fordelingen af mælk og kaffe i vores version er helt, som den skal være, og ved at bruge opskrifter sikrer vi os, at kaffen altid er ens for alle,” forklarer han.
CoffNgo og Nelle’s
Andenpladsen bliver indtaget af iskæden Paradis Is, mens coffNgo, den nyligt åbnede udendørs kaffebar, der er formet som en stor kaffekop, placerer sig på en tredjeplads.
Den fulde top-5 ser ud som følger:
Stort tillykke til alle! 🙂