Burgerjointen Restaurant Bull skal servere en speciel burger til OB’s hjemmekampe.
Burger og bold går rigtig godt sammen, og denne kombination kan du snart nyde live på stadion. Restaurant Bull får nemlig en madbod på Nature Energy Park til alle Odense Boldklubs hjemmekampe.
”Vi glæder os til at blive en del af OB’s hjemmekampe og støtte op om klubbens initiativ til at få flere mennesker på stadion. Vi håber at fansene vil støtte op om det, og vi lover at komme med en ordentlig kvalitetsburger, som folk er vandt til at få fra Bull,” siger stifter Henning Andersen.
Samarbejde med fanklubben
Restaurant Bull Bull har i samarbejde med OB’s fanklub designet en helt speciel OB-burger, som du kun kan få på stadion. Indholdet er stadig hemmeligt, men den kommer til at koste 50 kroner.
Madboden kommer til at have placering i et loungeområde bag Richard Møller Nielsen-tribunen.