Pexels

Thanksgiving: Restaurant byder på kalkun og pumpkin pie

Torsdag den 22. november kan du komme til Thanksgiving-middag og fejre den amerikanske højtid på First Hotel Grand.

Fejrer du Thanksgiving? Nu har du mulighed for at prøve det hos First Hotel Grand i Odense, der inviterer til stor Thanksgiving-middag torsdag den 22. november klokken 18.30. Det skriver First Hotel Grand Odense på Facebook.

På aftenen dykker du ned i den traditionsrige, amerikanske middag med retter som den klassiske, fyldte Thanksgiving-kalkun, gryderet med grønne bønner og tranebærsauce. Den amerikanske kok i køkkenet har desuden forberedt tre traditionelle Thanksgiving-tærter, og du kommer her til at smage græskartærte, pecan pie med pekannødder og æbletærte.

En billet til Thanksgiving-middagen koster 395 kroner, og du kan læse mere om arrangementet her.