Rosé Festival Odense 2018

Rosé i lange baner: Stor roséfestival indtager Brandts Klædefabrik

Den 11. maj 2019 vender Rosé Festival Odense tilbage i Brandts Klædefabrik.

Er du vild med rosévin, eller kunne du bare godt tænke dig at vide mere om sommerens lyserøde vin? Så kan du komme til en hel festival dedikeret til rosévinen, når Rosé Festival Odense vender tilbage den 11. maj fra klokken 12 til 18 i Brandts Klædefabrik.

Folkene bag festivalen har allerede løftet sløret for udvidelser til næste års festival og skriver på Facebook, at der vil være flere smagninger inkluderet i billetten.

Ligesom til den første udgave af festivalen, der fandt sted i maj i år, er det igen muligt at købe en almindelig billet og en premium-billet. Den almindelige billet giver adgang til en smagerute til standene og 15 smagninger samt et smageglas. Billetten koster 299 kroner i forsalg og 375 kroner på dagen.

Premium-billetten giver adgang til det samme, men her får du også adgang til et VIP-område ved Restaurant Pasfall, hvor du får serveret Pasfalls fynske tapasanretning og et glas rosébobler. Premium-billetten koster 499 kroner og sælges kun i forsalg.

Du kan læse mere om Rosé Festival Odense her.