Molotov - Burgers & Cocktails

Cocktails og gin: Bar på Gråbrødre Plads udvider med kælderbar

Lørdag den 1. december slår burger- og cocktailbaren Molotov dørene op til den hemmelige kælderbar Petroleum.

Er du vild med cocktails og hemmelige barer med skjulte indgange, så er her en rigtig god nyhed. Lørdag den 1. december klokken 22 åbner baren Molotov nemlig en lille hemmelig bar ved navn Petroleum på Gråbrødre Plads 4 .

”Petroleum er en cocktailbar med fokus på gin i verdensklasse. Vi har over 30 forskellige gin i baren, og vi serverer et bredt udvalg af cocktails i kategorierne klassiske cocktails, gin & tonics og little secrets. Her kan du blandt andet få en Molotov Cocktail, som serveres i en flaske med ild i,” fortæller indehaver, Jonas Bäckström.

Baren ligger i kælderen under Molotov med indgang gennem Molotov, hvor gæsterne selv skal finde en hemmelig dør og løse en kode for at få adgang til Petroleum.

”Petroleum er en hemmelig bar, som gæsterne skal kende. Baren er et mørkt sted, men med en varm belysning. Der er lange sofaer til at slappe af i og barstole, så du kan sidde i baren og nyde din drink,” siger Jonas Bäckström.

Den nye bar holder åbent fredage og lørdage fra klokken 21 til 2. Du kan læse mere om åbningen af Petroleum her.