Torsdag den 13. december kan du komme til juleøl-smagning hos Mikkeller i Store Gråbrødrestræde 7B.
Der er ikke længe til jul, og juleøllene er begyndt at komme frem på hylderne og i hanerne hos de danske bryggerier. Hos Mikkeller er de klar til julen, og du kan få lov at smage på den nye juleøl i december. Det skriver Mikkeller på Facebook.
Til ølsmagningen får du serveret fem forskellige juleøl, mens bartenderen fortæller om de nye julekreationer. En billet til smagningen koster 175 kroner, og smagningen starter klokken 18.30. Du kan læse mere om ølsmagningen her.