Pexels

Vildt fedt: Finalen i Den Store Bagedyst rykker ind i Storms Pakhus

Den 24. november klokken 20 er der finale i Den Store Bagedyst 2018, og fra klokken 19 kan du se finalen i Storms Pakhus.

Følger du med i Den Store Bagedyst? Så kan du glæde dig til at se finalen i den hæsblæsende bagekonkurrence på storskærm i Storms Pakhus den 24. november. Klokken 19 slår pakhuset dørene op, og når du køber en billet til 75 kroner, får du en bæredygtig kop kaffe fra Nelle’s og et stykke kage fra Tidas Sweet Cake eller en pandekage fra Gopa.

Mens finalen kører over storskærmen, har Storms Pakhus flere lækkerier klar i form af Den Store Bagedyst-banko, hvor alle vinder. Her vil der blive delt ud af små chokolader, vouchers til øl og sodavand og andre små overraskelser.

I anledning af finalen har Storms Pakhus desuden sat en konkurrence op, hvor du kan vinde 300 kroner til mad og drikke i pakhuset, hvis du gætter vinderen af Den Store Bagedyst 2018. Du kan læse mere om arrangementet her.