Burger Anarchy

Lækre nyheder: Burger Anarchy er klar med nye burgere

Fra mandag den 12. november er der nye burgere på menuen hos Burger Anarchy i Odense.

Er du vild med de saftige burgere fra Burger Anarchy? Så er der gode nyheder, da burgerrestauranten i Gravene 2A har valgt at skifte stort set hele menuen ud, så der er plads til nye, lækre burgere.

”Vi har fået næsten helt nyt menukort med nye burgere, starters, desserter og øl. Vi sælger for eksempel nu en særlig vegetarisk og en vegansk burger. Vi har blandt andet eksperimenteret med en masse nye smage, forskellige slags kompot, jordskokker og nye oste,” fortæller leder i Burger Anarchy, Anne Christiansen.

Glade kunder
Burgeren Homer med fynsk oksekød, smoked BBQ, bacon, cheddar-sauce og hjertesalat er den eneste burger, som er blevet på menukortet.

”Vi er rigtigt glade for, at vores gæster er rigtig begejstrede for nyhederne og har taget godt imod dem,” siger Anne Christiansen.

Du kan derudover lige nu sætte tænderne i månedens burger med navnet Donald, som er med andekroketter, rosmarin-mayo, syltet rødkål, appelsin- og honningglaseret julesalat og frisk appelsin til 115 kroner. Du kan se hele Burger Anarchys menukort her.