Foto: Storms Pakhus.

Vietnamesisk madbod i Storms Pakhus serverer ny salat

Lê Trang i Storms Pakhus har fået en ny salat med mango på menukortet.

Er du fan af det vietnamesiske køkken, så er der gode nyheder til dig: Den vietnamesiske madbod Lê Trang i Storms Pakhus på Seebladsgade 21 har fået den nye salat ’mangosalat’ på menukortet. Den indeholder blandt andet kylling, nudler, tamarinsauce, koriander og den vietnamesiske pileurt, rauran.

”Salaten er et let og sundt måltid, som samtidigt er billigt. Retten er lidt anderledes i smagen, da vi kombinerer kylling, mango og en vietnamesisk urt, som hedder rauran. Salaten har en sindssygt god smag, og jeg er meget glad for den,” siger køkkenchef og ejer Trang Lê.

Mangosalaten blev introduceret søndag den 25. marts, og du kan købe den for 60 kroner med rejechips, som er inkluderet i prisen.