Hver tirsdag kan du spise med til restaurant mmoks’ rundbordsmiddag for kun 295 kroner.
Synes du også, at mad smager bedst, når du nyder den i selskab med andre? Så har restaurant mmoks i Kongensgade 65 et tilbud, du helt sikkert vil finde interessant.
Her kan du nemlig hver tirsdag spise med til restaurantens Rundbordstirsdag fra klokken 18 til 20, hvor du sætter dig om et syv-mands rundbord med enten dine egne venner – eller måske er du frisk på at tage alene afsted og møde seks nye mennesker over god mad.
Uanset om du kommer alene eller med dit yndlings-slæng, så er du garanteret en aften med verdens-inspireret mad serveret i afslappede rammer.
Mindre madspild på mmoks
Maden bliver lavet ud fra et koncept om at mindske madspildet, og det betyder blandt andet, at restauranten bruger de råvarer til tirsdagens rundbordsmiddag, som de ikke kunne bruge i restaurantens vanlige menu.
Du kan derfor med god samvittighed spise alt det, du kan!
Det koster bare 295 kroner at spise med – og så er der både mad og drikke ad libitum hele aftenen! Du kan læse mere om Rundbordstirsdagene her.