Foto: LABAN Kaffebar's Facebook

Matcha i Odense: Her er 7 bud en god matcha

Matcha i Odense: Leder du efter det perfekte sted at nyde en cremet matcha latte eller en forfriskende iced matcha? Uanset om du er til den klassiske, milde smag af grøn te eller de mere eksperimenterende versioner med bær, vanilje eller havremælk, gemmer Odense på flere hyggelige caféer, hvor du kan få dit matcha-fix. Her får du et overblik over nogle af byens bedste steder til en grøn pause midt i hverdagen.

Læs også: Franske spisesteder i Odense: 6 steder med et strejf af Frankrig

1. The Folk – Matcha med et twist

Foto: The Folk’s Facebook

Hos The Folk i hjertet af Odense kan du nyde matcha på en ny måde. Her får du ikke blot den klassiske grønne latte, men også kreative varianter som strawberry iced matcha, blueberry iced matcha, matcha tonic og meget mere. De friske ingredienser og den lyse, moderne atmosfære gør stedet oplagt til en hyggelig pause, hvor matchaen får lov at skinne i både smag og æstetik.

Adresse: Kongensgade 1, 5000 Odense C
Læs mere her: The Folks hjemmeside

2. Joe & The Juice – Matcha i flere varianter

Foto: Joe & The Juice Facebook

Hos Joe & The Juice er der flere forskellige matchavarianter at vælge imellem! Er du til den klassiske udgave, kan du nyde en Matcha Oat Latte, som både fås varm og iskold, eller prøve deres Vanilla Matcha Oat Latte med et sødt strejf af vanilje. Vil du prøve noget lidt anderledes, kan du kaste dig over deres Iced Sesame Storm Matcha, hvor matcha kombineres med sort sesam og havsalt for en spændende smagsoplevelse. Alle varianterne er lavet med havredrik og er oplagte, uanset om du trænger til en pause fra shoppingen eller skal have din matcha med på farten.

Adresse: Østre Stationsvej 27, 5000 Odense C, Vestergade 20, 5000 Odense C, Ørbækvej 75, 5220 Odense SØ
Læs mere her: Joe & The Juice’s hjemmeside

3. Café Lumi – Matcha og hyggelige caféstunder ved Odense Havn

Foto: Café Lumi’s Facebook

Hos Café Lumi på Kanalvej går hygge og kreativitet hånd i hånd! Her kan du nyde en lækker matcha i rolige og hjemlige omgivelser, hvor der er plads til at sætte tempoet ned og nyde en hyggelig stund. Caféen byder også på hjemmebagte kager og surdejsboller, hvis den lille sult melder sig. Det særlige ved Café Lumi er dog de mange kreative muligheder, hvor du blandt andet kan prøve kræfter med lysstøbning og keramik. Så hvorfor ikke kombinere din næste matchadate med en kreativ aktivitet og lidt ekstra kvalitetstid?

Adresse: Kanalvej 154A, 5000 Odense C
Læs mere her: Café Lumi’s hjemmeside

4. A.C. Perch’s Thehandel – Eksklusiv matchaoplevelse i elegante omgivelser

A.C. Perch's thehandel
Foto: A.C. Perch’s thehandels Instagram

Hos A.C. Perch’s Thehandel kan du prøve den populære matcha i forskellige versioner. Vælg mellem klassisk matcha, matcha latte, iced matcha, matcha smoothie eller matcha tonic, alle brygget med fokus på kvalitet og tradition. Det stemningsfulde tea room ved Flakhaven skaber de perfekte rammer for en rolig stund med japansk tekunst i centrum.’

Adresse: Flakhaven 1, 5000 Odense C
Læs mere her: A. C. Perch’s hjemmeside

5. Nelle’s – En moderne klassiker med matcha på menuen

Matcha i Odense: Nelle's
Foto: Nelle’s’ Instagram

Hos Nelle’s kan du nyde matcha i en afslappet og hyggelig café midt i Odense. Her tilbydes både varme og kolde varianter som matcha latte og iced matcha, perfekt alternativ til den klassiske kaffe. Med fokus på kvalitet, æstetik og hyggelige omgivelser er Nelle’s et oplagt valg, når du craver en matcha i Odense.

4 Adresser: Overgade 21, Jernbanegade 21, Filosofgangen 30B, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
Læs mere her: Nelle’s hjemmeside

6. LABAN Kaffebar – Matcha og hyggelige kaffebarvibes

Foto: LABAN Kaffebar’s Facebook

Midt på Kongensgade finder du LABAN Kaffebar, hvor der er lagt op til en hyggelig pause fra byens travlhed! Den lille kaffebar har hurtigt gjort sig bemærket i Odense og blev faktisk kåret til byens bedste kaffebar ved Smagprisen 2025. Her kan du slå dig ned i afslappede omgivelser og nyde en matcha, mens du får vendt verdenssituationen med en veninde. Bliver du lidt lækkersulten, byder kaffebaren også på kager, boller og andre små lækkerier. Et oplagt stop til en hyggelig matchadate midt i gågaden!

Adresse: Kongensgade 7b, 5000 Odense C
Læs mere her: LABAN Kaffebar’s Facebook

7. Unika – Matcha med hygge og stil

Foto: Café Unika’s Facebook

Hos Unika kan du nyde en cremet matcha latte i lyse og indbydende omgivelser. Matchaen serveres med fokus på balance og smag, og du kan vælge mellem både varme og kolde varianter. Caféens har en hyggelig stemning med en stilfuld indretning. Perfekte valg, når du har brug for en pause med en matcha i Odense.

Adresse: Brandts Passage 2, 5000 Odense
Læs mere her: Unikas hjemmeside