Bartender på MASH Odense vandt tredjepladsen i kampen om at blive verdens mest passionerede bartender.
Rasmus Greve Christiansen, bartender på MASH Odense, er netop blevet blandt de tre bedste ud af 16 internationale finalister i Licor 43’s event, The World’s Most Passionate Bartender Competition i Barcelona.
“Det har været en sjov og virkelig udfordrende oplevelse. Man bliver tvunget til at tænke kreativt, når man skal arbejde med den samme spiritus tre dage i træk. Desuden har jeg fået en masse inspiration fra de andre landes deltagere, som jeg kan bruge hjemme bag baren,” lyder det fra Rasmus Greve Christiansen.
Mest dedikerende bartender
Konkurrencen havde fokus på at finde den mest dedikerede bartender frem for den mest avancerede cocktail.
Deltagernes passion og evner blev testet gennem en række udfordringer. Blandt andet opgaver som mad-cocktail pairing, kaffe-blending og design af en helt ny cocktail som skulle indeholde Licor 43 og kaffe.
På bare 43 minutter kreerede Rasmus sin Daiquiri, med inspiration fra en kaffeworkshop som han havde været på tidligere i konkurrencen.
Vil du gøre Rasmus kunsten efter? Så er her opskriften på Rasmus’ finale-Daiquiri:
3 cl mørk rom
3 cl Licor 43
2 cl frisk lime
2 cl frisk pink grapefrugt
2 cl koldbrygget kaffe
lidt pink peber
Peber muddles i en shaker. Resten af ingredienserne tilføjes og det hele shakes hårdt med is. Finestraines over i et nedkølet coupe-glas og serveres med varm kaffe, der hældes over tør-is.