I juni måned kan spise hindbærsnitter med god samvittighed på Café ODEON Social i Odense
Nu kan du spise kage i en god sags tjeneste, når ODEON og ODEON Social samler penge ind til Danske Hospitalsklovne.
Hos Café ODEON Social på Odeons kvarter kan du i hele juni måned købe en hindbærsnitte og støtte med 3 kroner til Danske Hospitalsklovne.
”Når en hospitalsklovn træder ind i lokalet sættes sygdommen på pause, og barnet får lov til bare at være et barn, ligesom alle andre børn. Det vil vi i Café ODEON Social rigtig gerne støtte op om. Derfor opfordrer vi alle til at slå et smut forbi vores hyggelige café og købe en hulens masse hindbærsnitter,” siger SoMe-medarbejder, Martin Løkken Andersen
Hindbærsnitterne koster 15 kroner, og du kan købe dem i resten af juni måned fra klokken 10 til 20 i Café ODEON på Odeons kvarter 1 i Odense.