Pixabay

Kage ad libitum: Café Odeon Social klar med stor kagebuffet

Den 6. oktober gentager Café Odeon Social succesen og inviterer til kagebuffet.

Er du også tosset med sødesager, så skal du læse med her. Endnu engang slår Café Odeon Social dørene op til den helt store kagebuffet, hvor du er inviteret. Arrangementet foregår den 6. oktober på Odeons Kvarter 1 fra klokken 13.00 til 15.00, hvor du kan spise dig mæt i alt, hvad hjertet begærer af søde sager.

Prisen er 100 kroner, og du får blandt andet mulighed for at smage på diverse bærtærter og cheesecakes samt caféens delikate lagkagesnitter. Kaffe og the ad libitum er med i prisen, og du kan derudover købe softice til din kage til 20 kroner ekstra.

Du kan læse mere om begivenheden og købe billetter her.