Foto: Winther's Facebook

Kaffebarer i Odense: Her er 7 steder, hvor du kan få god kaffe

Odense byder på et levende og mangfoldigt kaffemiljø, hvor passion for håndværk, kvalitet og hyggelige rammer går hånd i hånd. Uanset om du er på jagt efter prisvenlig kvalitetskaffe, historiske omgivelser, social ansvarlighed eller kreative signaturdrikke, gemmer Odense på kaffesteder, der er værd at besøge.

Her har vi samlet en guide til nogle kaffebarer i Odense. Her er alt fra prisvindende nytilkommere til klassiske favoritter, så du nemt kan finde dit næste kaffestop i centrum.

Læs også: Her får du nogle lækre og friske bowls i Odense

1. LABAN Kaffebar

LABAN Kaffebar
Foto: LABAN Kaffebars Instagram

LABAN Kaffebar er blandt de nyere kaffebarer i Odense og løb i 2025 med Smagprisen for bedste kaffebar i Odense. Her kombineres kvalitetskaffe og velsmagende, lette retter med et prisniveau, der også er til at betale for studerende.

LABAN Kaffebar har et stærkt fokus på både kvalitet og social ansvarlighed. Kaffebønnerne leveres af Blind Coffee, som er kendt for at skabe arbejdspladser for mennesker med synshandicap. Kaffebaren holder vinterlukket frem til marts, men vender herefter tilbage med god kaffe og lette retter på menuen.

Adresse: Kongensgade 7B, 5000 Odense C
Læs mere på: LABAN Kaffebars Instagram

2. SIRUP’s – Alt det bedste fra kaffeverdenen

SIRUP's kaffe
Foto: SIRUP’s Instagram

Hos SIRUP går kvalitet, jordnærhed og hygge op i en højere enhed. I de varme og indbydende rammer, udsmykket med værker af Odense-kunstneren Morten Abild Christensen, kan du nyde alt fra velbrygget kaffe til vin, cocktails og lækre, lette retter.

Blandt de varme drikke finder du klassikere som Americano og Cappuccino samt Chai Latte, varm kakao og Cafe Mocca. Ønsker du lidt ekstra styrke, kan du også forkæle dig selv med Irish Coffee, Kaffe Bailey, Lumumba eller Spansk Kaffe.

Adresse: Jernbanegade 6, st. th., 5000 Odense C
Læs mere på: SIRUP’s hjemmeside

3. Nelle’s – Kaffe- og vinbar flere steder i Odense

Nelle's
Foto: Nelle’s hjemmeside

Nelle’s er en hyggelig kaffe- og vinbar med tre forskellige adresser i hjertet af Odense. Her mødes du af en varm og familiær stemning, der skaber de perfekte rammer, uanset om du vil nyde en kop kaffe med vennerne, arbejde et par timer væk fra kontoret eller bare tage en pause og forkæle dig selv med en god kop kaffe.

Menuen kan nydes på mange måder alt efter tidspunktet på dagen, humøret i maven og om det er hjertet, der lokker, eller hjernen, der råber på koffein (eller et glas vin).

Adresser: Jernbanegade 21, Filosofgangen 30 C, Overgade 21A, alle i 5000 Odense C
Læs mere på: Nelle’s hjemmeside

4. Winther’s – Mere end 105 års historie

Winther's Facebook
Foto: Winther’s Facebook

Winther’s Butik er en traditionsrig specialforretning med mere end 100 års historie i Odense. I det velkendte hjørnehus møder en sanselig atmosfære dig med duften af kaffe og te i alle afskygninger, fyldig chokolade, konfekt og en helt særlig stemning, der mærkes fra første skridt indenfor.

I udvalget finder du både klassiske kaffevarianter og smagskaffe med smag af blandt andet karamel, hasselnød og choko-orange. Er du mere til te findes der også samtlige variationer af det.

Adresse: Vestergade 61, 5000 Odense C
Læs mere på: Winther’s hjemmeside

5. The Folk – Klassisk kaffe og signaturdrikke i Odense Centrum

The Folk
Foto: The Folks Facebook

The Folk er en hyggelig kaffebar i Kongensgade, hvor der serveres frisklavet morgenmad, frokost og kaffe hele dagen. Det er et oplagt mødested for venner og studiekammerater eller til en rolig stund med en god kop kaffe i hånden.

Menuen byder på alt fra kaffeklassikere som cappuccino og americano til signaturdrikke som espresso tonic og bumble coffee med et friskt twist af appelsin. Er du mere til matcha latte, chai latte eller varm kakao, finder du også disse i flere lækre varianter.

Adresse: Kongensgade 1, 5000 Odense C
Læs mere på: The Folks hjemmeside

6. Analog – Friskbrygget kaffe med økologiske bønner efter eget valg

Analog kaffebar i Odense
Foto: Analogs hjemmeside

Analog Kaffebar er en stemningsfuld kaffebar, hvor nærvær, kvalitet og fællesskab er i fokus. Her er der plads til både stille kaffestunder, koncentreret arbejde og sociale sammenkomster i afslappede rammer.

Kaffemenuen byder på et bredt udvalg af drikke lige fra klassikere som espresso og latte til filterkaffe brygget på bønner efter eget valg. Bønnerne leveres af The Brew Company og er både økologiske og fairtrade-certificerede. Til filterkaffen kan du vælge mellem 6–10 forskellige varianter, der spænder fra lyse og frugtige toner fra Etiopien til dybere og mere kraftige smagsprofiler fra Brasilien. Hylderne fyldes løbe med nye smage.

Adresse: Albanigade 54c, 5000 Odense C
Læs mere på: Analogs hjemmeside

7. Kaffeværket – Hjemmeristet kaffebønner i historiske rammer

Kaffeværket
Foto: Kaffeværkets hjemmeside

Kaffeværket er en familieejet kaffebar drevet af mor og søn, Mette og Christian Hviid. Kaffebaren ligger i de historiske rammer ved Thomas B. Thriges tidligere kraftcentral, hvor passionen for godt håndværk mærkes i hver eneste kop. Her udvælges kaffebønnerne med omhu, og kaffen brygges med både kvalitet og kærlighed.

Uanset om du er til latte, cortado, espresso eller en klassisk filterkaffe, finder du det på menuen. Derudover byder Kaffeværket også på chai latte, varm kakao og te, og kaffen kan naturligvis nydes både med og uden mælk.

Adresse: Haugbergsvej 1 A, 5000 Odense C
Læs mere på: Kaffeværkets hjemmeside