Foto: Pixabay

Madmarked i Odense tilbyder gratis træning og snacks

De næste tre tirsdage kan du hos Storms Pakhus få både gratis træning og snacks.

Trænger du til lidt motivation til at holde nytårsfortsættet, så byder personlig træner og stifter bag virksomheden lenergy.me Lena Vindt Holm og madmarkedet Storms Pakhus på gratis udendørstræning og efter træning-snacks de næste tre tirsdage – den 23. januar, den 30. januar og den 6. februar.

Ifølge begivenheden er du garanteret sved på panden, for Lena har specialiseret sig i funktionel udendørstræning med byrummet som træningsplads. Alle kan være med, for træningen tilpasses dit eget niveau.

Storms Pakhus sørger for drikkevarer og efter træningssessionen står en af madboderne klar med en kulinarisk smagsoplevelse i form af en lille efter træning-snack.

Der er kun 20 pladser til hver træningssession, og ifølge Facebook-begivenheden er de første 15 pladser revet væk. Du kan tilmelde dig her senest klokken 22 dagen før træningen, og på dagen møder du op ved indgangen til Storms Pakhus.