Pixabay

Gratis brunsviger og Aperol Spritz: Storms Pakhus inviterer til 1-års fødselsdag

Kom til fødselsdagsfest i Storms Pakhus den 1. september med brunsviger, øl og Aperol Spritz.

Er du også pjattet med den fynske nationaldessert og Italiens fortrukne velkomstdrink, som bobler af sommer? Den 1. september er du er inviteret til 1-års fødselsdagsfest i Storms Pakhus på Seebladsgade 21, hvor den står på brunsviger, Aperol Spritz og underholdning.

Der vil være frisklavet brunsviger-fødselsdagskage fra Rises Bageri til de første 150 personer, og de første 200 gæster kan nyde gratis Aperol Spritz, som er skænket af vinbaren Fino Vino. Dertil vil Find Holger baren servere 250 flaskeøl til de festglade mennesker. Det skriver Storms Pakhus på facebook-siden.

Klokken 23.00-01.00 åbner happy-hour baren, hvor du kan købe drikkevare til overkommendelige priser som for eksempel to fadøl for små 50 kroner, 10 shots for 100 kroner og 2 cocktails for 100 kroner. Dørene i Storms Pakhus åbner klokken 11.00 og lukker først igen klokken 02.00. Der vil desuden være diverse aktiviteter og lege for børn og voksne. Læs mere her.