Ungdomshuset´s Café og Kold College inivterer på gourmetmad ved havnefestivalen.
Har du planer for slutningen af maj? Hvis du mangler en spiselig oplevelse, giver Ungdomshusets Café og Kold College dig mulighed for spise gourmetmad og champagnebrunch, når Odense Havnekulturfestival løber af stablen fra den 25. til den 27. maj i Gourmetteltet.
”Jeg håber, at gæsterne tager godt imod Gourmetteltet. Der er jo masser af madmuligheder ved festivalen, men jeg håber, at folk kommer ind og får en god madoplevelse ved os. Vi har ansat en dekoratør til at gøre det rigtig hyggeligt, og så vil vi bespise gæsterne med en masse god mad,” siger Anders Martin Phillip, som er skolepraktikinstruktør på Ungdomshusets Café.
Fredag den 25. og lørdag den 26. maj kan du kommet til gourmetmenu for 195 kroner, hvor du blandt andet kan sætte tænderne i en oksehøjreb og forskellige salater.
Fra lørdag den 26. maj og søndag den 27. maj serverer Gourmetteltet champagnebrunch fra klokken 10 til 14. En billet koster 125 kroner, og drikkelse er inklusiv.
Du kan finde billetter til Gourmetteltet ved Odense Havnekulturfestival lige her.