I samarbejde med Skjold Burne vinhandel / Bjerre-vin afholdes der ginsmagning i Klosterkroens kælder torsdag den 13. september.
Hvis du også vild med den klassiske Gin & Tonic, så skal du sætte et kryds i kalderen på torsdag den 13. september, hvor der er ginsmagning hos Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 fra klokken 19.00 til 21.00. Prisen for ikke-medlemmer er 250 kroner, og du kan smage på al den gin, som hjertet begærer, da der bliver et sortiment på over 6 forskellige gins samt et stort udvalg af tonics.
Der afholder fire smagninger om året, og efterårets gin er mere varme i stilen, enebær-tunge og har en højere alkoholprocent. Du får chancen for at smage Martin Miller Gin, Ungava Gin, Kew Organic Gin, Ginetic, Bareksten Gin og slutteligt Hayman’s Sloe Gin.
“Ungava er fra Canada, og den er baseret på en canadisk hyben, som også afgiver en gul farve. Kew er en organisk gin fra England, hvor producenterne indsamler forskellige økologiske, botaniske ingredienser. Ginetic er norsk og lavet på destilleret kartofler, hvilket du kan sammenligne med en dansk snaps, eftersom den er lidt tungere i stilen,” fortæller Thomas Bjerre, som er ejer Skjold Burne vinhandel / Bjerre-vin.
Kylling og brun sovs
Du har derudover mulighed for at købe aftensmad, hvor menuen består af gammeldags kylling med brun sovs, rabarberkompot samt agurkesalat og kartofler. Retten koster 150 kroner, hvor du får 2 glas vin med i prisen. Spisningen foregår inden ginsmagningen klokken 18.00.
Der er plads til max 20 deltager per smagning, og du skal være ude i god tid for at få billetter. Du kan læse mere om arrangementet her.