Foto: Gastroteket.

Skål: Restaurant på Nørregade inviterer til portvinsaften

Torsdag den 9. november inviterer Gastroteket til Portvinsaften med tre retter mad.

Kan man drikke portvin til andet end ost? Spørger du restaurant Gastroteket på Nørregade 39, er svaret JA!

De inviterer nemlig til Portvinsaften torsdag den 9. november, hvor du får en tre-retters menu med hele to forskellige portvine til hver ret.

Forretten lyder på tre små serveringer med blandt andet røget pighvar, fasanterine og gravad krondyrsryg, hvorefter hovedretten består af okseryg med rillette af oksebryst, røget og saltbagt selleri, palmekål og kartofler.

Både ost og dessert

Dessert skal der naturligvis også til, og her står den på både ost med sødt SAMT mørk chokoladeis med hasselnødder, marengs og havtorn.

En medarbejder fra vinforhandleren HJ Hansen og Gastrotekets egen sommelier og restaurantchef vil være med hele aftenen, så du kan blive guidet gennem alle smagsnuancerne og få alle de gode portvins-historier med.

Det koster 795 kroner at blive en del af portvinsaftenen, og du kan læse mere om arrangementet her.