I dag kan du få smørrebrød og øl på Kong Volmer inden fodboldfesten kl. 16.
Ved du ikke helt hvordan du skal varme op til dagens vigtigste fodboldkamp? I dag fra klokken 9 til 16 kan du varme op til landskampen med øl og smørrebrød for 150 kroner på Kong Volmer på Brandts Passage 13.
”Vi vil gerne have lidt gang i byen, og så regner vi med at det giver en god kampfølelse, det er jo rimelig dansk med smørrebrød, fadøl og landskamp,” siger restaurantør David Levy Nielsen.
Til fodboldmenuen får du tre stykker klassiske smørrebrød med æg og rejer, roastbeef og en smørstegt rødspættefilet med remulade. Menuen er inklusiv en halv liter økologisk mikrobryg fadøl til maden, og en gratis to go øl i et plastikbæger, som du drikke på vej til fodboldkampen.