Torsdag den 16. november kan du få suppe til 10 kroner, når der er fællesspisning i Halmhuset på Østre Plads.
Er du helt vild med supper og er din favorit græskarsuppe med brød til? Så kan du tage forbi Halmhuset på Østre Plads den 16. november. Her er der nemlig fællesspisning med suppe til 10 kroner – og har du børn med, koster suppen kun 5 kroner for dem.
Der er sidste frist for at melde sig til arrangementet torsdag den 9. november. Arrangementet starter klokken 17.30, og maden serveres klokken 18. Det er Odense Fødevarefællesskab, den odenseanske og økologiske indkøbsforening, der står bag fællesspisningen.
Indkøbsforeningen skriver på Facebook, at du er velkommen til at tage en salat, brød, dessert, snacks eller noget andet med på aftenen – men at du også gerne må komme uden noget.
Velbekomme!