Restaurant Palæet inviterer til “En aften i Toscana” fredag den 29. september.
Kunne du også godt bruge en aften i sydens varme og charme? Så skal du sætte kryds i kalenderen fredag den 29. september.
Da inviterer restaurant Palæet på Hunderupvej 22 nemlig til “En aften i Toscana“. Varmen fra Toscana kan restauranten nok ikke love, men charmen fra det smukke landområde er helt sikkert garanteret!
Restaurant Palæet lægger op til en afslappet aften med hele fem retter mad og en tilhørende vinmenu. Du får klassiske toscanske retter, som indebærer for eksempel pasta pappardelle med vildsvin, farseret kanin og en traditionel kage fra Sienna.
For kun 398 kroner kan du nyde alle fem retter, og vil du have vinmenuen med, skal du lægge 425 kroner oveni.
Du kan læse mere om Palæets aften i Toscana her.