Foto: Pixabay.

Den amerikanske pizzakæde Domino’s Pizza åbner snart i Odense.

Er du vild med pizza? Så får du snart endnu et sted at gå hen i Odense. Den amerikanske pizzakæde Domino’s Pizza skriver på deres Facebookside, at de åbner deres første restaurant på Fyn – nemlig i Odense:

“Vi er superstolte over at kunne annoncere, at Domino’s Pizza snart åbner i Odense og derfor snart kan bringe varme kvalitetspizzaer ud i Odense.”

Du kan både spise din pizza på Domino’s kommende restaurant i Odense eller bestille den lige hjem til din dør, hvor restauranten har en såkaldt “Domino’s Pizzatracker”, hvor du kan holde øje med din pizza fra bestilling til levering.

Domino’s Pizzas placering og åbningsdato er endnu ikke offentliggjort.