Fredag den 27. oktober kan du komme med til den store spiritusbegivenhed Danish Spirit Event.
Kunne du tænke dig at tage til en enkelt begivenhed, hvor du kan smage både whisky, cognac, rom, gin og meget andet?
Så har du muligheden nu. I Odd Fellow Palæet på Nonnebakken kan du deltage i vinforretningen Vinenes Verdens store spiritusbegivenhed Danish Spirit Event. Det løber af stablen den 27. oktober fra klokken 19 til 22, og billetterne koster 100 kroner per person.
Udover indgang til selve arrangementet, hvor du kan møde store kanoner inden for spiritusverdenen, så får du også en goodie-bag med smageglas, tre poletter, smageprogram, kuglepen og andet. De tre poletter kan du bytte til tre dram, og hvis det ikke er nok, så kan du købe flere poletter på stedet.
Du kan købe din billet her.