Foto: Mitchell's hjemmeside

Cider Festival i Odense: Mitchell’s afholder Cider Festival

Cider Festival i Odense: Mitchell’s afholder for første gang Cider Festival i hjertet af Odense. Med den første Cider Festival i Odense ønsker Mitchell’s at vise, at cider er mere end bare en drik. Bag cider lægger der en fortælling om håndværk, passion og kulturarv, og det er netop det, Odense Cider Festival vil sætte fokus på.

Læs også: 3 hyggelige steder med social dining i Odense

Cider festival i Odense – Hvor og hvornår?

Cider Festival i Odense: Hvor og hvornår?
Foto: Mitchell’s hjemmeside

Festivalen finder sted fredag den 19. og lørdag den 20. september hos Mitchell’s. Her kan gæsterne gå på opdagelse i mere end 40 forskellige cidere, som både er fra danske producenter og udvalgte udenlandske gæster. Med et glas i hånden er der mulighed for at udforske alt fra tørre og elegante klassikere til frugtige og eksperimenterende nyfortolkninger.

Adresse: Kongensgade 34, 5000 Odense C

Mød de danske cidermagere og hør en masse om ciderproducentens proces

Mød producenter
Foto: Mitchell’s hjemmeside

Selvom mange forbinder cider med engelske eller franske traditioner, spirer der i disse år en ny bølge af danske producenter, som forvandler landets æbler og pærer til unikke smagsoplevelser.

Et af festivalens højdepunkter er mødet med de danske cidermagere. Blandt deltagerne finder man Horn Cider, kendt for deres naturlige gæringsmetoder med honning fra familiens egen gård, Rakkerpak Cider, som eksperimenterer med bær, urter og blomster, samt Mergelsø Cider, der laver friske, vinøse smagsoplevelser med afsæt i midtjysk natur og økologi. Her kan publikum høre de personlige historier bag flaskerne og smage resultaterne af mange års dedikeret arbejde.

Musik, grill og masser af hygge

Cider Festival Odense
Foto: Mitchell’s hjemmeside

Festivalen handler ikke kun om cider, stemningen er mindst lige så vigtig. Begge dage bliver der live-musik fra kl. 18.00. Fredag aften spiller den lokale trio Singers and Swingers glad swingmusik i Giro 413-stil, mens lørdag byder på et brag af en koncert med den lokale Bruce Springsteen-trio Glory Days, der giver en to timer lang udendørs koncert.

Mitchell’s udvider desuden rammerne for festivalen og overtager nabolokalerne, når butikkerne Gundtoft, Christoffersen, den gamle Bertoni og TøjXperten lukker for aftenen. Her bliver der indrettet loungeområder og skabt masser af plads til både siddepladser, BBQ og hygge.

Lørdag aften – Skru ekstra op for oplevelsen og hyggen

Cider Festival i Odense: Skru op for hyggen
Foto: Mitchell’s hjemmeside

For dem, der vil skrue ekstra op for oplevelsen, byder lørdag aften på en eksklusiv fem-retters middag, hvor cider og mad går hånd i hånd. Her får gæsterne en helt særlig madoplevelse, hvor de forskellige retter serveres med nøje udvalgte cidere.

Stemningen fuldendes af live-musik fra kl. 18.00 samt en grill, der serverer mad med cider i centrum. Festivalen varer to dage og er fyldt med hygge, nysgerrighed og gode smage. Her får man mulighed for at opdage, at dansk cider er meget mere end blot en sommerdrink.

Læs meget mere om Cider Festival i Odense her.