Burger Anarchy holder udendørs Grill & Chill hver søndag fra klokken 13 til 16.
Burgerrestauranten Burger Anarchy sørger hver søndag for konceptet Grill & Chill – og med en kok bag grillen og en DJ bag pulten er der lagt op til en eftermiddag i afslapningens tegn.
Kullene er varme fra klokken 13 til 16, hvor du kan købe dig en såkaldt “Grilltallerken” for 150 kroner. Tallerkenen kan du fylde med miniburgere, barbequeribs, coleslaw og grøntssagshapsere med rygeostcreme.
Er du én af dem, der synes, at grill rimer på øl, så frygt ej. For 140 kroner kan du købe en kande med halvanden liter Tiger-fadøl, og til de, der skulle være friske på at bruge denne kande øl på et spil beer pong, lover restauranten at sørge for en præmie til vinderen.
Da der er et begrænset antal udendørspladser, anbefaler restauranten at du bestiller bord. Du kan læse mere om arrangementet og bordbestilling her.