Café Odeon Social har fået tre nye milkshakes på menuen, som blandt andet er toppet med hindbærsnitter, cookies og Toblerone.
Skulle det være noget med en overdådig dessert i form af en milkshake toppet med vaniljesoftice og blandt andet hindbærsnitter, knust daim og skumfiduser? Så vil du ikke fortryde et besøg hos Café Odeon Social på Claus Bergs Gade 11.
Her kan du nemlig vælge mellem en række nye milkshakes kaldet “Freakshakes”: “Klassikeren” med smag af vanilje, “Københavnerstangen”, hvor vaniljesofticen får selskab af en sommerlig smag af Københavnerstang-isen, og “Kaffe/karamel”, hvor vaniljeisen er mixet med karamelsirup og et friskbrygget dobbelt espressoshot.
Alle tre shakes koster 50 kroner og er toppet med søde sager som chokolade-skildpadder, hindbærsnitter, cookies, knust daim, Toblerone-chokolade og skumfiduser.
Caféen har åbent fra klokken 10 til 22 alle ugens dage.