Foto: Froggy's Café

Froggy’s i Vestergade lokker med brunchbuffet i efterårsferien

Hos Froggy’s Café har du mulighed for at spise brunch hver dag i uge 42.

Er du til røræg og bacon om morgenen og måske et stykke brød med syltetøj? Så kan du besøge Froggy’s Café hele efterårsferien og prøve deres brunchbuffet. Buffeten koster 135 kroner per person, og hvis du har børn under fem år, spiser de gratis.

Buffeten består af flere forskellige slags pålæg, frugt, æg, brød samt lidt mere eksotiske sager som humus og tzatziki. Du kan også få laks i flere afskygninger, og har du en sød tand, kan du få wienerbrød.

Drikkevarer skal du købe ved siden af. Her tilbyder Froggy’s Café husets bobler til 55 kroner per glas, hvis du er i det morgen-festlige hjørne.

Du kan læse mere om menukortet her.