Hver tirsdag står den på sund morgenmad og Yin Yoga på Franck A.
I samarbejde med Nordisk Hot Yoga kan du fremover styrke din krop hver tirsdag klokken 08.30 med en times yoga på Franck A i Jernbanegade 4, hvorefter du kan nyde en sund morgenmad med for eksempelvis avocadomad med hytteost og karse på sprødt, knasende rugbrød. Prisen er 200 kroner alt inklusiv.
Efter de 60 minutters træning og velvære bliver der også serveret både kaffe, the fra Lykkestunder, vand med og uden brus og morgenmad. Der vil blive serveret forskelligt morgenmad fra gang til gang.
”Det er vigtigt at morgenmaden er sund og består af de rigtige proteiner, så det er i overensstemmelse med den yogiske tænkning. Det dur ikke, at morgenmaden får én til at føle sig for tung og uoplagt bagefter,” forklarer afdelingsleder og yogainstruktør hos Nordisk Yoga, Heidie Marie Løvendahl.
Så hvis du har brug for en god start på dagen så kom og vær med til Yin Yoga og fællesspisning. Du kan læse mere om begivenheden her.