Foto: Arkaden Food Market

Nyt fra Arkaden: Tyrkisk bod åbner til december

I starten af december kan du smage autentiske tyrkiske retter hos Otto’s i Arkaden.

Elsker du tyrkisk mad? Sådan rigtig tyrkisk – med mellemøstlige krydderier og fladbrød? Så vil du elske Otto’s.

Maden hos Otto’s er fra Anatolien, og hvis det ikke lige siger dig noget, så er det fordi regionen går under navnet Lilleasien og er en del af Tyrkiet i dag. Hos Otto´s kan du prøve en række små forretter, mezze, der kan bestå af syltede grøntsager, salater, fyldte vin- eller kålblade, oliven og meget mere. Boden beskriver den historiske tilgang til maden på Arkadens Facebook-side:

“Vi sætter en ære i at tilberede maden, som man gjorde under Det Osmanniske Rige, derfor er store dele af vores køkken specielt medbragt fra Tyrkiet for at kunne give vores gæster en autentisk smagsoplevelse.”

Du kan følge Otto´s på Facebook her.

Arkaden har indtil videre offentliggjort 10 boder og regner med at åbne sidst på året.