Foto: Hungry Dane.

Tilberedt på sous vide: Få saftige burgere hos Odenses kommende madmarked

Burgerkæden Hungry Dane får en madbod hos det kommende Arkaden Food Market.

Skulle det være noget med en burger lavet på en hakkebøf, som er tilberedt på sous vide-metoden? Så kan du godt glæde dig til at madmarkedet Arkaden Food Market på Vestergade 68 slår dørene op!

Madmarkedet har nemlig offentliggjort, at burgerkæden Hungry Dane får en madbod, når markedet åbner til efteråret.

Og burgerne fra Hungry Dane er ikke som alle andre: Kødet er tilberedt på sous vide, hvilket betyder, at det bliver vakuum-pakket og nedsænket i et vandbad med en bestemt temperatur, så kødet bliver så saftigt og mørt som muligt.

Netop denne tilberedning af hakkebøfferne har ifølge Arkaden Food Market sikret burgerkæden ros fra flere michelin-kokke, der kalder burgerne for de bedste af sin art.

Hvornår du kan sætte tænderne i sådan en lækkerbisken vides endnu ikke – men du kan læse mere om den kommende madbod her.