Annonce: Der er en ny fætter i byen. En krofætter! Palæstinensiske Fadi laver dansk mad fra bunden, så du kan få ordentlig aftensmad – også når tiden er knap
Jeg skal besøge venner og har lovet at tage mad med. Men min kost har været lige rigeligt junket på det seneste, så jeg trænger til et ordentligt måltid. Derfor svinger jeg forbi Krofætters på Middelfartvej, hvor palæstinensiske Fadi Saleh er rykket ind med farmor i tankerne.
Maden er nemlig, som hun lavede den. Gedigne, danske retter lavet fra bunden og med portionsstørrelser, så selv farfar bliver mæt. Vi snakker retter som sprødstegt flæsk med persillesovs, dansk bøf med skysauce og pandestegt rødspættefilet og dunser til ungerne.
Wollah min krofætter!
Fadi er manden bag biksen med det bedste navn, jeg længe har hørt. Han er udlært kok med speciale i de danske klassikere, og han elsker dansk mad og er vokset op med sovs og kartofler.
På sigt vil han gerne åbne en ægte kro, men med palæstinensiske rødder og en (primært) takeaway-butik, må han starte som krofætter frem for krofatter. Genialt. Og der er brug for et sted som Krofætters.
”Folk savner noget rigtigt mad, som de fik det derhjemme. Man kan ikke spise pizzasnask hele ugen. Vi laver ordentlig aftensmad, som du kan servere for familien med god samvittighed,” fortæller Fadi med smørtyk odenseansk dialekt.
Smør smør smør
Og apropos smør. Krofætters bruger kilovis, og da jeg kigger ud i køkkenet, er der et par velvoksne wienerschnitzler, som tager hovedspring i et smørhav på panden.
”Jeg bruger masser af smør og fløde. Sådan skal farmormad være,” siger Fadi. Alt laves fra bunden hver dag, og selv fonden til sovs koger han selv. Men nok snak! Vennerne venter. Så jeg bestiller 3 retter fra kortet.
Det bliver til karbonade med hvide kartofler, ærte/gulerodsstuvning og syltede rødbeder. Wienerschnitzel af kalveinderlår med wienerdreng, smørdampede ærter, brasede kartofler og skysauce. Og 3 tarteletter med høns i asparges og persille. Kør!
Og det gør jeg. Hjem til mine medspisere, som ser meget tilfredse ud, da de måske lidt for ofte tyr til den lokale shawarma-biks i dagligdagen. De har sørget for øl på flaske – Olsen Banden style. Perfekt.
Kæmpe karbonade
Med 250 gram FØR panering er karbonaden stor nok til at mætte selv den mest glubske langturschauffør på en motorvejs-monarch. Men der er ikke meget cafeteria over den her basse.
(artiklen fortsætter under billedet)
Selvom den er lavet kun på grisekød frem for kalv og flæsk, er der masser af smag, saftighed og endda let rosa stegning, som ikke er nemt med så stor en svend. Og svøbt smukt i sprød panering.
Kartoflerne er perfekt kogte, rødbederne tydeligvis hjemmesyltede og i grove skiver, og ærte/gulerodsstuvningen binder det hele sammen.
Dog ville min far formentlig korse sig over stuvningen. Grøntsagerne har bid, som aldrig ville gå i hans nordjyske barndomshjem, hvor grøntsager helst skulle kunne tykkes med læberne. Men da jeg er mere til knas end splat, er jeg godt tilfreds. Og hvor tit får man lige karbonader?
Glemt som lavalampen er det en voldsomt undervurderet ret, som smager af bekymringsløs barndom og regnfuld sommerhygge i mormors sommerhus med Anders And-blade og køjesenge. Hyggeligt!
Wienerschnitzel med det hele
Schnitzlen er lavet på kalvekød, som enhver kro med respekt for sig selv ville gøre det. Paneret sprød og med fin tykkelse, så det saftige kød stadig er i fokus.
(artiklen fortsætter under billedet)
Tilbehøret er masser af smørdampede ærter, sprøde kartofler og skysauce, som kan lægge enhver supermarkedssovs i benlås.
Og endelig den mærkværdige, men uundværlige ’dreng’ med benfri sild, kapers og peberrod på citronskive. Den skarpe dreng knækker fedmen perfekt. Mærkeligere sætning har jeg sjældent skrevet, men det passer!
Nogle tager det tungt..
Andre tar’ det letter. Joken er lige så dårlig i dag som på farmors tid, men er der tarteletter på kortet, skal jeg altid smage. Tarteletterne kommer fra en lokal bager, smager af smør og smuldrer og knaser lækkert. Indtil jeg drukner dem i den rigelige høns i asparges!
Næppe noma’sk anretning, men det her handler om smag. Og jeg bliver ikke skuffet. Kødfuldt fyld og en åreladning af sovs med fløde. Så går det ikke helt galt.
(artiklen fortsætter under billedet)
Ordentlig mad!
Ingen af os føler, vi har syndet eller ”bare” har fået takeaway. Tværtimod har vi følelsen af at have været til aftensmad med familien.
Af ren vane går jeg ud i køkkenet for at vaske op, men nåh nej. Det ER takeaway. Med bekvemmeligheden ved ingen indkøb, madlavning og opvask.
Det føles bare ikke sådan. Og med en travl hverdag i en by, som bugner af madmuligheder, er det rart at kunne bestille noget ordentlig mad med minder.
Så uanset om du skal sørge for ordentlig mad til børnene, herreretter til drengene eller nostalgi til bedsteforældrene, er Krofætters et godt valg. Jeg sværger.
