Foto: Pixabay.

Gratis americano: Kaffebar i Odense giver gratis kaffe den 1. april

Kaffebaren Coffngo giver en gratis kop americano i starten af april.

Er du glad for kaffe, skal du læse med her: Kaffebaren Coffngo på Rødegårdsvej 84 giver nemlig en gratis kop americano den 1. april fra klokken 11 til 14.

”Der er mange gæster, der siger, vi har den bedste kaffe, de har prøvet længe. Dem vil vi gerne belønne med en kop gratis americano, og samtidig kan nye kunder komme forbi og  prøve på vores kvalitetskaffe,” siger ejer Belinay Tuba Dölek.

Samtidigt markerer Coffngo også, at kaffebaren får nye åbningstider fra den 1. april. Fremover vil Coffngo have åbent fra klokken 8.00 til 20.00 i hverdagene og klokken 11 til 19 i weekenden.