Foto: Madklubbens hjememside

Nytårsmenu i Odense 2026: 9 lækre bud på en smagfuld nytårsaften

Bestillingsinfo

Nytårsmenu i Odense 2026 – vil du starte det nye år med smag, stil og god stemning?

Odense bugner af lækre muligheder, når byens restauranter og cateringsteder inviterer til årets sidste kulinariske fest.

Vi har samlet 10 spændende bud på nytårsmenuer i Odense. Her er noget for både dig, der vil fejre aftenen ude, og dig, der helst nyder middagen hjemme. Du finder alt fra klassiske 4-retters menuer og nordiske gourmetoplevelser til sushi og saftige bisonbøffer. Fælles for dem alle er kærligheden til gode råvarer og sansen for detaljen.

Uanset om du drømmer om elegance, tradition eller en menu med et moderne twist, er der masser af inspiration at hente. Find din favorit, og glæd dig til en uforglemmelig nytårsaften i Odense.

Læs også: Julefrokost i Odense – Her er årets lækre spots 

Nytårsmenu i Odense til dig, der gerne vil nyde menuen hjemme

Flere af Odenses restauranter og cateringsteder tilbyder i år nytårsmenuer som takeaway. På den måde kan du nyde en lækker gourmetoplevelse hjemme i dine egne omgivelser. Maden kan typisk afhentes og er ofte klar til opvarmning og anretning. Mange steder medfølger der en nem vejledning, så du uden besvær kan imponere dine gæster.

Så er det bare at læne sig tilbage og nyde en festlig aften med god mad, sprudlende bobler og hyggeligt selskab.

Timm Vladimirs Køkken – En smagfuld start på det nye år

Foto: Timm Vladimirs Køkkens hjemmeside

Skyd det nye år ind med en eksklusiv 4-retters nytårsmenu fra Timm Vladimirs Køkken, hvor der er kræset for både smag og detaljer. Glæd dig til lækre retter som koldrøget laks, saftig oksemørbrad med kartoffelsoufflé og en festlig nytårskage med hindbær og pistacie. Der er også mulighed for at vælge en vegetarisk menu. Det bedste af det hele? Maden leveres direkte til døren og kræver kun den sidste tilberedning og anretning. Så kan du læne dig tilbage, nyde selskabet og lade årets sidste middag blive noget helt særligt.

Læs mere på: Timm Vladimirs hjemmeside.

G.A.S.A. – En smagfuld nytårsmenu med 5 serveringer

G.a.z.a Nytårs menu
Foto: G.A.S.A.

Nyd årets sidste middag med en lækker 5-retters nytårsmenu fra G.A.S.A., der igen i år samarbejder med kokken Per Hallundbæk. Her er der kræset for både råvarer, smag og sammensætning, så du kan forkæle dine gæster med en festlig middag. Menuen byder blandt andet på orientalsk tun med mango og miso, cremet jordskokkesuppe med trøffelravioli og krydderurtegratineret oksemignon med bearnaisesauce. Aftenen rundes af med en frisk dessert med passionsfrugt, kokos og ananas samt kransekage. Der tilbydes også en vegetarisk menu. Det meste af arbejdet er allerede klaret, så du blot skal stå for den sidste tilberedning og anretning.

Læs mere på: G.A.S.A.s hjemmeside.

Den Gamle Kro – En nytårsmenu med gastronomisk forkælelse

Den gamle kro nytår
Foto: Den gamle kros hjemmeside

Lad Den Gamle Kro og Café Palæet stå for årets sidste middag, og skyd det nye år ind med en smagfuld 4-retters nytårsmenu. Glæd dig til en sprød pommes rösti med varmrøget laksesalat, efterfulgt af en cremet hummersuppe med håndpillede rejer. Til hovedret venter en saftig entrecôte med pommes Anna, portvinssauce og lækkert tilbehør. Aftenen rundes af med en chokoladegateau med vaniljeganache, saltkaramel og et strejf af guldstøv. En festlig afslutning på året, hvor du kan forkæle dine gæster med en lækker middag uden at stå i køkkenet hele dagen.

Læs mere på: Den Gamle Kros hjemmeside.

Niro Sushi – Japanske smagsoplevelser til nytårsaften

Niro Sushi nytårs menu
Foto: Niro Sushi

Skyd det nye år ind med en smagfuld nytårsmenu fra Niro Sushi, hvor japanske specialiteter og friske råvarer er i centrum. Her kan du glæde dig til alt fra sprøde tempurarejer og gyoza med kylling til oksetatar med japansk twist og lækker tuntataki. Menuen byder også på et udvalg af sushi og nigiri, som kokken har sammensat særligt til anledningen. Perfekt til dig, der vil forkæle dine gæster med en anderledes nytårsmiddag og nyde årets sidste aften uden at stå i køkkenet.

Læs mere på: Niro Sushis hjemmeside.

Kirk Hedegaard – En smagfuld nytårsmenu med op til 6 retter

Kirk Hedegaards nytårsmenu
Foto: Kirk Hedegaards hjemmeside

Skyd det nye år ind med en eksklusiv nytårsmenu fra Kirk Hedegaard, hvor der er kræset for både råvarer og smagsoplevelser. Her kan du sammensætte en festlig middag med 3 til 6 retter og forkæle dine gæster med alt fra urtebagt torsk og cremet hummerbisque til saftig kalvemørbrad med trøffelsauce og sprøde pommes duchesse. Middagen kan rundes af med et udvalg af franske og danske oste samt en frisk citrontærte med mango og hvid chokolade. Maden leveres klar til opvarmning med en nem vejledning, så du kan nyde årets sidste aften uden at bruge timevis i køkkenet.

Oluf Bagers Gård – En eksklusiv nytårsmenu med 5 serveringer

Oluf bagers gård nytårs menu
Foto: Oluf Bagers hjemmeside

Lad Oluf Bagers Gård stå for årets sidste middag, og forkæl dine gæster med en lækker 5-retters nytårsmenu ud af huset. Her er der kræset for både råvarer og smagsoplevelser, så du kan skyde det nye år ind med manér. Menuen byder blandt andet på cremet pighvarbisque med torsk og ørredrogn, sprød kartoffelrøsti med Svendborg-skinke og rosastegt kalv med trøffelcremesauce. Herefter venter en servering med ekstra modnet gouda, inden middagen rundes af med en intens chokoladebrownie med syltet pære. Retterne er nemme at gøre klar derhjemme, så du kan nyde en festlig nytårsaften uden at bruge hele dagen i køkkenet.

Nytårsmenu til dig, der gerne vil nyde maden på restaurant

Flere af Odenses restauranter inviterer til en festlig nytårsaften med lækre menuer, gode vine og hyggelig stemning. Her kan du læne dig tilbage og lade andre stå for madlavningen. Nyd årets sidste aften i smukke omgivelser med god service og bobler i glasset.

Det er den perfekte mulighed for at forkæle dig selv og dine nærmeste, mens I sammen fejrer årets sidste aften.

Grand Hotel – En eksklusiv nytårsgalla med middag og dans

Grand Hotels Nytårsmenu
Foto: Grand Hotels hjemmeside

Skyd det nye år ind med manér, når Grand Hotel inviterer til en storslået nytårsgalla i hjertet af Odense. Her venter en festlig aften i hotellets historiske og elegante rammer, hvor gastronomi, champagne og underholdning går hånd i hånd. Aftenen begynder med champagne og lækre snacks, inden Kongens nytårstale og en eksklusiv 5-retters gallamenu med tilhørende vinmenu. Efter middagen åbner dansegulvet i den smukke Glassal, hvor DJ og underholdning sørger for festlig stemning helt ind i det nye år. Ved midnat skåles der med champagne og kransekage, inden aftenen fortsætter med dans og natmad. Der er også mulighed for at kombinere nytårsfesten med en overnatning på hotellet.

Adresse: Jernbanegade 18, 5000 Odense C.

Madklubben & Hanzō – Fejr nytårsaften med god mad og festlig stemning

Madklubbens Nytårsmenu
Foto: Madklubbens Hjemmeside

Skyd det nye år ind hos Madklubben eller Hanzō i hjertet af Odense, hvor der er lagt op til en festlig aften med god mad og hyggeligt selskab. Hos Madklubben kan du se frem til en nytårsmiddag med velkendte favoritter og moderne smagsoplevelser i stemningsfulde omgivelser. Er du mere til asiatiske specialiteter og en livlig atmosfære, er Hanzō et oplagt valg. Her er der fokus på spændende smagskombinationer, delevenlige retter og farverige cocktails. Uanset hvad du er til, kan du lade restauranterne stå for årets sidste middag og nyde nytårsaften uden at skulle tænke på madlavning og oprydning.

Adresser:

  • Madklubben, Jernbanegade 4, 5000 Odense C.
  • Hanzō, Vintapperstræde 10–14, 5000 Odense C.

Restaurant Madeleine – En eksklusiv nytårsaften med fransk finesse

Madeleine nytårs menu
Foto: Madeleines hjemmeside

Skyd det nye år ind med en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige hos Restaurant Madeleine i hjertet af Odense. Her inviterer kokken Yves Le Lay til en eksklusiv nytårsaften med seks serveringer, champagne og en nøje afstemt vinmenu. Glæd dig til delikate retter som ørred med caviar, pighvar med porre og yuzu samt pasta med sort vintertrøffel. Menuen byder også på vagtel med svampe, inden aftenen rundes af med en dessert med chokolade, vanilje og passionsfrugt. En elegant afslutning på året, hvor der er kræset for både smag, detaljer og den samlede oplevelse.

Adresse: Vestergade 5, 5000 Odense C.

Uanset hvordan du vælger at fejre nytåret, byder Odense på masser af muligheder for at gøre aftenen til noget helt særligt. Byen rummer både stemningsfulde restauranter, lækker takeaway og lokale køkkener med passion for god mad.

Find den nytårsmenu i Odense, der passer til dine ønsker, og skål for et nyt år fyldt med smag, glæde og gode oplevelser!

Læs også: hyggelige barer i Odense lige her