![]()
Julen nærmer sig, og det betyder, at det snart er tid til årets julefrokost i Odense! Uanset om du vil samle familien, vennerne eller kollegerne, skal der naturligvis julemad på bordet. Så hvorfor ikke holde julefrokosten ude på en af byens restauranter? Her er din guide til 13 julefrokoststeder i Odense, hvor du helt sikkert kan komme i den rigtige stemning.
Læs også: Catering i Odense: Lækker mad leveret direkte til dit arrangement
Julefrokost til dig, der vil holde julefrokost ude af huset
Skal du og kollegerne fejre årets julefrokost uden for kontorets rammer, og mangler I inspiration til det helt rette sted? En julefrokost ude af huset kan give festen et ekstra løft med hyggelig stemning, flot pynt, lækker mad og masser af underholdning. Her har vi samlet en række gode bud på steder, hvor I kan afholde årets julefrokost.
Froggy's Café - Julefrokost i caféen eller på Balkonen

Julefrokost på Froggy’s Café
Midt i Odense byder Froggy’s Café på klassisk julehygge i afslappede omgivelser. Her kan du nyde en velsmagende julebuffet med både kolde, varme og søde retter, skabt af sæsonens lokale råvarer. Hos Froggy’s kan man blive siddende og feste videre, når middagen er slut, perfekt til både små og større selskaber.
Julefrokost på Balkonen
Balkonen er Froggy’s eksklusive selskabslokaler på 1. sal med plads til op til 80 siddende gæster. Her serveres en 3-retters julebuffet i tre omgange: Det Kolde, Det Varme og Det Søde, som alt sammen er tilberedt af kokke med fokus på kvalitet og smag. Lokalerne er moderne, med smuk indretning, udsigt over byens julelys og en festlig atmosfære, der danner rammen om en uforglemmelig aften.
Adresse: Vestergade 68, 5000 Odense C
Læs mere på: Froggy’s hjemmeside
Den Gamle Kro – klassisk dansk julefrokost i historiske rammer

Midt i Odense kan du holde klassisk julefrokost i historiske rammer hos Den Gamle Kro. Her byder julemenuen på velkendte favoritter som sild, fiskefilet, frikadeller, ribbensteg, tarteletter og risalamande.
Den store julemenu koster 525 kr. pr. person, mens juleplanken fås fra 298 kr. pr. person. Du kan også vælge julemenuen inkl. øl, vin og vand ad libitum til 995 kr. pr. person.
Adresse: Overgade 23, 5000 Odense C
Læs mere på: Den Gamle Kro’s hjemmeside
Restaurant Bouillon - Julefrokost med fransk charme lige midt i Odense

Hos Restaurant Bouillon kan du holde julefrokost med fransk charme og dansk julehygge. Her sammensætter selskabet en fælles 3-retters menu med inspiration fra både det franske og danske køkken, mens drikkevarer er inkluderet ad libitum. Julefrokosten kan holdes i Bouillons selskabslokaler, hvor der er god plads til at nyde aftenen sammen.
Adresse: Gråbrødrepassagen 12, 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant Bouillons hjemmeside
Palæet - Klassisk julefrokost i stemningsfulde rammer

Hos Palæet kan I samle kolleger, venner eller familie til en klassisk julefrokost i de smukke selskabslokaler på Nonnebakken. Den store julemenu byder blandt andet på sild, fiskefilet, gravad laks, lune frikadeller, ribbensteg, tarteletter og glaseret skinke, inden der rundes af med risalamande og lun kirsebærsauce.
Pris: 525 kr. pr. person eller 995 kr. inkl. øl, vin og vand ad libitum i 6 timer.
Adresse: Nonnebakken 1, 5000 Odense C.
Læs mere på: Palæet’s hjemmeside
Palæet – Stor fælles julefrokost
Vil I have mere fest og samtidig være en del af en større julefrokost, inviterer Palæet også til fælles julefrokost, hvor flere selskaber samles til én stor aften. I får jeres eget bord og kan glæde jer til en stor julemenu, drikkevarer ad libitum og DJ, der sørger for musikken og festen senere på aftenen.
Den fælles julefrokost afholdes 5. og 12. december 2026 fra kl. 18.30 til 00.30, så den er særligt oplagt til mindre og mellemstore virksomheder, der gerne vil have stemningen fra en stor firmajulefrokost.
Pris: 1.095 kr. pr. person inkl. julemenu, øl, vin og vand ad libitum, drinks og DJ.
Adresse: Nonnebakken 1, 5000 Odense C.
Læs mere på: Palæet’s hjemmeside
Ditlevsdal Bisonfarm – Julefrokost med bison på menuen

Hos ditlevsdal Bisonfarm kan I samle kolleger, familie eller venner til en julefrokost lidt ud over det sædvanlige. Her serveres en julebuffet i tre serveringer, hvor klassiske danske julefavoritter får en ny fortolkning med Ditlevsdals eget bisonkød i centrum. Det hele foregår i hyggelige og rolige omgivelser på bisonfarmen lidt uden for Odense.
Pris: Fra 545 kr. pr. person.
Adresse: Tokkerodevej 24, 5462 Morud
Læs mere på: Ditlevsdal Bisonfarm’s hjemmeside
G.A.S.A. - Autentisk julefrokost med fri bar & live musik

På G.A.S.A. i Odense venter en rustik julefrokost i de karakteristiske rammer på Middelfartvej. Her får I en samlet festpakke med stor julebuffet, fri bar og underholdning, så der er sørget for både mad, drikkevarer og festlig stemning hele aftenen. I kan vælge at dele festen med andre selskaber i fælleslokalet eller booke jeres eget lokale, hvis I er minimum 100 personer.
Dørene åbner kl. 18.30, og julebuffeten serveres fra kl. 19.00 til 21.30. Under middagen vil der være live musik, inden DJ’en tager over og holder gang i dansegulvet frem til kl. 01.30. G.A.S.A. er derfor et oplagt valg til firmajulefrokosten, hvis I gerne vil have mad, fri bar og underholdning samlet i én pakke.
Pris: Starter fra 895 kr. pr. person ekskl. moms.
Adresse: Middelfartvej 9M, 5000 Odense C
Læs mere på: G.A.S.A’s hjemmeside
Restaurant Bondestuen - Julefrokost med fynsk hygge

Hos Restaurant Bondestuen kan I samle kolleger, venner eller familie til en klassisk dansk julefrokost i hyggelige og afslappede rammer. Julebuffeten byder blandt andet på sild, fiskefilet, ribbensteg, tarteletter, frikadeller og hjemmelavet rødkål, inden der rundes af med risalamande og danske oste.
julebuffeten serveres fredag og lørdag fra d. 20. november til d. 18. december for selskaber på minimum 15 personer.
Pris: Fra 399 kr. pr. person med mulighed for tilkøb af fri bar.
Adresse: Sdr. Boulevard 85. 5000 Odense C
Læs mere på: Restaurant Bondestuen’s hjemmeside
Mad Med Kant - Julefrokost med gastronomisk kant

Hos Mad Med Kant får den klassiske julefrokost et gastronomisk løft. Vælg mellem en eksklusiv julemenu med blandt andet hånddykkede kammuslinger, rødtunge og dansk gris eller et julebord med nyfortolkninger af velkendte favoritter som røget ål, rødspætte, medister, lun leverpostej og risalamande.
Julefrokosterne tilbydes fra 12. november til 27. december og kan bookes for minimum 10 personer.
Pris: Julebord 695 kr. pr. person / julemenu 875 kr. pr. person
Adresse: Fruens Bøge Skov 7, 5250 Odense SV
Læs mere på: Mad Med Kant’s hjemmeside
OCC: Firmajulefrokost i Odense Congress Center

Hos Odense Congress Center kan I samle kollegerne til årets julefrkost i jeres egne rammer og tilpasse festen efter virksomhedens ønsker. I får velkomstdrink, en stor julebuffet med både traditionelle juleretter og nye twists på klassikerne samt fri bar med øl, vin og vand. Der er desuden mulighed for at tilkøbe blandt andet DJ, natmad og udvidet bar.
Vil I gøre en helt aften ud af det, ligger Best Western Plus Hotel Odense i direkte forbindelse med OCC, hvor overnatning kan tilkøbes til en særlig julefrokostpris.
Pris: Fra 876 kr. pr. person ekskl. moms.
Adresse: Ørbækvej 350, 5220 Odense
Læs mere på: Odense Congress Center’s hjemmeside
Julefrokost til dig, der vil spise hjemme
Skal årets julefrokost fejres hjemme i gode og trygge rammer med venner eller familie, men uden at stå i køkkenet hele dagen? Så kan julefrokost ud af huset være den perfekte løsning. Her får I alt fra klassiske retter til moderne julefavoritter leveret lige til døren, klar til at blive sat på bordet, så I kan bruge tiden på hygge, samvær og julestemning.
Kirk Hedegaard - Julefrokost på jeres måde

Hos Kirk Hedegaard kan julefrokosten skræddersys til både små og store selskaber. I kan vælge at få maden leveret ud af huset eller få hjælp til et komplet arrangement med blandt andet personale og selskabslokaler. Den klassiske julefrokost starter fra 239 kr. pr. person og byder på velkendte julefavoritter, som leveres anrettet og klar til servering, hvor enkelte retter blot kræver let opvarmning. Menuen inkluderer også brød og smør samt risalamande til at runde julefrokosten af med.
Vil I prøve noget andet end den klassiske julefrokost, tilbyder Kirk Hedegaard også en alternativ julefrokost til 329 kr. pr. person. Skal der skrues ekstra op for menuen, kan I vælge luksusjulefrokosten til 399 kr. pr. person. Til større fester tilbyder Kirk Hedegaard desuden totalarrangementer i samarbejde med forskellige venues, så både mad, rammer og det praktiske kan samles i én løsning.
Pris: Fra 239 kr. til 399 kr. alt efter, hvilken julemenu I vælger
Adresse: Odensevej 90, 5260 Odense S
Læs mere på: Kirk Hedegaard’s hjemmeside
Smageriet - Julefrokost med ekstra knas på toppen, leveret lige til døren

Hos Smageriet kan du sammensætte julefrokosten efter smag og selskab. Vælg blandt mere end 20 forskellige retter, hvor klassiske julefavoritter møder mere moderne smagsoplevelser. På menuen finder du blandt andet and, sild, rødspætte og julesalat, og du bestemmer selv, hvilke retter der skal på julebordet.
Julefrokosten leveres direkte til døren og er gjort klar, så den kræver et minimum af forberedelse. Det gør Smageriet til en nem løsning, uanset om julefrokosten skal holdes hjemme, på arbejdspladsen eller et helt tredje sted.
Kuvertpris: Fra 199 kr. pr. kuvert
Adresse: Levering lige til døren
Læs mere på: Smageriet’s hjemmeside
Julefrokost til dig, der vil spise på restaurant – både som par eller flere
Vil du hellere nyde julefrokosten ude i byen, hvor stemningen, maden og hyggen også er i top? Her er et par restauranter, som byder på særlige julemenuer, der passer perfekt til både par, små grupper af venner eller en hyggelig aften med familien. Her kan I læne jer tilbage og nyde god mad, skøn vin og en stemningsfuld atmosfære, uden at skulle tænke på hverken indkøb eller opvask.
ALBERT – Julefrokost med buffet og fri bar

Hos ALBERT i Odense kan I holde julefrokost i moderne og uformelle rammer, hvor konceptet er “help-yourself”. Her kan I gå på opdagelse i antipasti og små forretter, varme hovedretter med et julet twist samt søde desserter og is. Det giver mulighed for selv at sammensætte julemiddagen og gå tilbage efter flere favoritter.
Drikkevarerne er også en del af konceptet med fri bar, hvor I blandt andet finder vin, hjemmebrygget juleøl, cocktails, saft og sodavand. Med den centrale placering i Vestergade er ALBERT et oplagt bud på en uformel julefrokost med kolleger, venner eller familie.
Pris: Fra 375 kr. pr. person for 2 timer inkl. mad og drikke ad libitum. Det er muligt at forlænge tiden for 100 kr. pr. halve time, hvis der er plads i restauranten.
Adresse: Vestergade 13, 5000 Odense C
Læs mere på: ALBERT’s hjemmeside
Madklubben Odense – Klassisk julefrokost midt i Odense

Hos Madklubben Odense kan julefrokosten tage flere former, uanset om I skal samles til en mindre julemiddag eller en større firmajulefrokost. I år kan I vælge mellem en 3- eller 4-retters julemenu, hvor klassiske julesmage får Madklubbens eget twist.
På menuen finder I blandt andet gravad laks og confiteret andelår, og vælger I den større menu, begynder middagen med jordskokkesuppe. Til dessert venter en juleinspireret risalamande-sundae med kirsebærsauce og ristede mandler. Til større selskaber er der desuden mulighed for at kombinere julemiddagen med blandt andet velkomstcocktail og fri bar.
Med den centrale placering i Jernbanegade er der gode rammer for både julemiddag med venner og årets firmajulefrokost.
Pris: Fra 325 kr. pr. person for Vinter Menuen med 3 retter. Odense Menuen med 10 delevenlige retter koster 450 kr. pr. person.
Adresse: Jernbanegade 4, 5000 Odense C
Læs mere på: Madklubben’s hjemmeside





